Når gaver udveksles i begyndelsen af det nye år, stoler vi på at vore folk, ikke kun i Battle Creek, men på alle andre steder, vil huske behovene i Guds sag. Herren æres ikke ved at give dyrebare gaver til nogle få yndlingspersoner, fordi det er skik. Disse yndlingspersoner er sjældent Herrens fattige. Der er kun nogle få hvis hovedinteresse er at brødføde sultne, klæde de nøgne og opløfte modløse og fortrykte i denne helligdagstid. Mange er virkelig rådvilde om hvilke gaver de skal vælge, så det kan fornøje dem som er overmådelig forsynet med dette livs gode ting. Lad de penge der normalt bruges på disse gaver, flyde ind i Herrens skattekammer. Når man fristes til at købe dyre smykker, eller andre unødige artikler for at behage øjet og føje fantasien, så lad enhver stille dette spørgsmål for sig selv: ”Kan jeg gøre dette til Guds ære, eller er det blot for at behage mine venner?” Hvor mange, ved begyndelsen af det nye år, overvejer deres skyldighed over for Gud, når de laver deres helligdagsgaver?