Når vor himmelske Velgører glemmer vore gengældelsesbehov; når Gud glemmer at være gavmild, og ingen af hans gaver flyder i vore lader, kornmagasiner og vore kældre, - så kan vi undskylde at vi tilbageholder vore ofre. Gud har aldrig efterladt os uden at hans kærlighed kommer til udtryk, ”idet han viste jer velgerninger, gav jer regn og frugtbare tider fra himmelen og mættede jer med føde og fyldte jeres hjerter med glæde.” Han har erklæret at ”herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!” Han passer på os hvert øjeblik, med sin omsorg, han opretholder os med sin kraft. Han sender os det oplivende solskin, og den livgivende luft; vor sti er fyldt med tegn på hans evigt varende kærlighed. Han dækker vore borde med mad; han giver os hvile og søvn. Hver uge giver han os sabbaten, den dag som han har velsignet og helliget til bedste for mennesker. Vi nyder friheden fra verdens jag, travlhed og møjsommelige arbejde, og kan tilbede Gud i hans hus efter vor egen samvittigheds anvisninger, uden at nogen forulemper os eller gør os bange. Profeterne og apostlene led totur og død for deres religion; men der er intet fængsel der åbner sig op eller grusom pinebænk der venter os for vor troskab mod Gud. Og lige så ofte som vi løfter vore hjerter til ham med sand bodfærdighed og tro, åbner han himlens vinduer for os, og giver os hans nådes velsignelser. Godhed og barmhjertig omgiver os hele tiden.