Det er noget særligt at have kendskab til Jesus Kristus. Vi burde gøre dette til vort højeste, første og endelige mål. I de vers, som blev læst i dag, ser vi, at vi må have kærlighed, og sammen med denne er der glæde, fred, langmodighed og tålmodighed. Vi ser verdens rastløshed, deres utilfredsstillende tilstand. De vil have noget, de ikke har. De vil have noget, som kan opretholde opstemthed, eller noget der kan underholde. For den kristne derimod er der glæde, fred, langmodighed, venlighed, ydmyghed, overbærenhed og tålmodighed, og det er for disse ting, vi ønsker at åbne vort hjertes dør, idet vi værner om Guds Ånds himmelske nådegaver. Gør vi alle dette? Den ene kan ikke gøre det for den anden. Du går måske i gang med arbejdet og skaffer dig Åndens nådegaver, men det vil ikke svare for mig. Her er der måske fyrre eller halvtreds, som vil give sig til at kultivere disse kristne dyder, men det vil ikke gavne resten af jer. Hver af jer må gøre arbejdet for sig selv, og gennem personlig anstrengelse skaffe sig Guds nåde i hjertet. Jeg kan ikke forme en karakter for dig, ej heller kan du gøre det for mig. Det er en pligt, der hviler på hvert enkelt individ, ung eller gammel.