Jeg husker, at jeg var i Salem, Oregon, hvor der var en stor klasse, som stod lige for at skulle tage deres afsluttende eksamen fra universitetet. De ønskede at jeg skulle sige noget til denne klasse, og det blev derfor oplyst, at jeg ville tale til dem om "Ungdommens farer og karakter bygning". De så ud til at være meget opsatte på at høre om dette emne. Selvom det var den største kirkebygning i Oregon, var huset fuldt, og det så ud til, at hele forsamlingen var alvorlig. Der var ingen lystighed, heller ingen spøgefuldhed eller noget som helst, som kunne vække anstød. Da jeg så disse unge mennesker foran mig og blev klar over situationens alvor, følte jeg, at inspirationen kom over mig. Måske ville jeg ikke se dem igen, før vi skulle mødes foran Guds domstol. Måske ville jeg ikke se dem igen, før vi skulle se hverandre i dommen, og jeg følte det som om jeg aldrig før havde haft en sådan mulighed for at kunne sige: "Se Guds lam, som bærer verdens synd".