Vort arbejde gøres med evigheden for øje. Jeg vil gøre det bedre. Jeg vil gøre det på en sådan måde, at det vil kunne stå sin prøve i dommen, og at det, når retten sættes og bøgerne åbnes, og ethvert menneske dømmes efter, hvad der står i bøgerne, vil vise sig, at jeg har et rent blad, uden pletter, at jeg har gået på den rette vej, den som leder til himmelen, og at jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at vinde sjæle til Kristus. Åh, kunne jeg blot tale på en sådan måde, at mænd og kvinder ville blive vækket til at indse, hvor vigtig den tid er, som vi lever i! Det er nu, frelsens time er her, det er nu, det er tid til at arbejde. Gud forbyde, at vi skulle stå i tomgang, sovende, således at det, på opstandelsens morgen, skulle kunne siges: "Hvis det ikke havde været for dig, ville jeg være blevet frelst". Gud forbyde, at vi skulle tillade verdens ånd og indflydelse at komme ind og trække andre bort på den forkerte sti. Her er det de to stier skilles, her er det, at mange vil blive ledt på afveje. På Herrens dag vil mange sige: "Dette er grunden til, at jeg gik ind i hedenskabet". "Jeg så, at der ikke var kraft eller værdighed i menigheden eller mellem præsterne, og derfor valgte jeg den anden vej, som har ledt mig til død og ødelæggelse". I deres sjæles kval vil de søge til klipperne og bjergene og råbe: "Fald ned over os og skjul os fra Hans åsyn, som sidder på tronen, og fra Lammets vrede: for Hans vredes dag er kommet, og hvem kan da bestå?"