Review and Herald 4/01 1887

Ledt af ånden

Dette emne ligger mig meget stærkt på sinde. Dag og nat hviler det tungt på min sjæl. Ofte, når alle andre i huset sover, har jeg bønfaldet Gud om at Han måtte give mig visdom og styrke til at lede sjæles skridt ind på den sti, som fører til evigt liv. Jeg har mange gange trådt frem for Ham ved midnat, og har da inderligt bedt Ham om hjælp og visdom, så jeg kunne blive i stand til at lede mine børns sind ad sandhedens veje. Jeg har ikke bedt Ham give dem verdslig ære, men at vi måtte kunne opdrage dem i sandhedens og retfærdighedens veje, og at de måtte elske at gøre Guds vilje. Mødre har et stort ansvar hvilende på sig, og hvordan vil det regnskab, som de har at gøre op med ham, se ud, med hensyn til den indflydelse de har øvet over de unge, som har stået under deres opdragelse? Jeg vil tjene Gud hver time, hvert øjeblik af mit liv, og jeg vil gøre alt det arbejde, jeg kan, i overensstemmelse med den styrke han giver mig.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.