For kort tid siden hørte jeg et sygt barn sige, at der var een, som ikke elskede ham. Han blev spurgt, hvorfor han sagde dette. "Hvordan ved du, at han ikke elsker dig?" "Jo, for jeg kan se på ham straks jeg ser ham, at han ikke kan lide mig; jeg ved, at han ikke elsker mig". Når et barn læser selve jeget og forstår ansigtets udtryk, kan mennesker i en mere moden alder så ikke se, om der er kærlighed i hjertet? Det vil jo vise sig i holdningen, i ordene, i gerningerne, i ansigtets udtryk. Skulle vi undres over, at et barn kan se hvem, ? Derfor burde det ikke tage os mange måneder at se, om Kristi kærlighed er i hjertet, om det flyder over af den.