Som et folk siger vi helt sikkert med vore gerninger: ”Min Herre lader vente på sig.” Vor Herre har givet os en frygtelig advarsel, ikke blot ved at sige dette til ”vore hjerter”. Mange ignorer advarslen helt. Deres gerninger, og ord, og deres liv går direkte til andre: Min Herre lader vente på sig. Sig ikke: upålidelige forvaltere, dette angår ikke mig , jeg er kristen. Var den onde forvalter ikke en kristendomsbekender? en forsømmelig og doven forvalter af sin Herres goder? L det ydre var han en forvalter, en bekendende kristen. Han kalder Kristus for ”Min Herre.” Han tror på sin Herres komme; men han siger blot: Dette komme forhales. Så tror han at den forsinkelse skal bruges på at stille hans egen appetit og fornøjelse, hans Herres goder. Men hans lod tilkommer at være hos hyklere og vantro, hvor der er gråd og tænders skæren. Jeg bønfalder jer mine brødre at vågne op af jeres sløvsind, og selv passe på, så jeres hjerter ikke på noget tidspunkt overbelastes af frådseri og drukkenskab, og dette livs bekymringer, så dagen kommer upåagtet. Som et folk får vi flere rigdomme. Jeg er foruroliget over at se så lille en opofrelses ånd. Selviskhed og verdenskærlighed slutter sjælen inde, så strålerne af det himmelske lys ikke kan, trænge ind i den. Som Guds forvaltere, beder jeg indstændigt at I deler ud af jeres midler; letter jeres byrde for omsorg, og ansvar, som hviler på jer."