Således fik Jesus farisæerne til at forst at hvis han, sandhedens lys, ikke var kommet, ville de ikke blive skyld i at afvise ham. Men han kom og glimtede lys på deres stivej, og de valgte mørke frem for lys. Dette var deres skyld. Sådan er det med sabbaten. Dem som lyset fra sabbatssandheden aldrig har skinnet på, er ikke under dom. Men dem som Skrifterne er blevet åbnet for, er ikke længere i mørke. Vi lever ikke i en tid hvor vore fædre levede i. Gud gav dem rigelige med visdom, viste sig i hans Ånd, og som hans børns eksemep har giet fra genneneration til generation, er kommet helt frem til vor tid. Vi har alle det lys som de fik, og mere lys skinner stadig, og vil skinne mere og mere indtil den fuldkomne dag. Denne generation står til ansvar, ikke kun for al det lys som Gud har tildelt os i tidligere generationer gennem Hans Ånd og ord, men til større lys der nu skinner. Vi kan ikke accepteres og æres af Gud, ved at give den samme tjeneste, og gøre de samme gerninger som vore fædre gjorde. For at blive velsignet af Gud, ligesom de blev velsignet, må vi være tro og udnytte det større lys, ligesom de var tro og udnyttede det lys Gud gav dem. Vor himmelske Fader forlanger helligelse og lydighed af sit folk i overensstemmelse med det lys og den sandhed de har fået, og hans krav er retskafne. Han vil ikke acceptere mindre end han kræver; al hans retfærdighed kræver meget at mødes til fulde, ellers forbliver de gældende imod overtræderen.