Hvis reationelt tænkende væsener virkelig ønsker sandheden, vil Gud give dem lys nok til at de kan afgøre hvad sandhed er. Hvis de har et nherte at adlyde, vil de se bevis nok til at vandre i lyset. Men hvis de af hjerte ønsker at undgå sandheden, vil han ikke udvirke et mirakel der tilfredsstiller deres vantro. Han vil aldrig fjerne nogen chance eller muliged for at tvivle. Hvis de ærligt og oprigtigt griber lyset, og vandrer i det, vil det lys blive større indtil den dvæende tvivl vil fordrives. Men hvis de vælger mørke, vil deres tvivl og kritrik og sandheden blive større, deres vantro vil styrkes, og det lys som de ike accepterer vil blive til mørke for dem, og hvor stor vil dette mørke så være! Det vil være meget større end før lyset kom, som lyset der blev forkastet var klarer og mere overvældende, endet lys som først skinnede på dem. Sådan var det med det jødiske folk; og sådan vil det være med den kristne verden i enhver generation. Dem der forkaster lyset samler sig vrede mod vredens dag. Der er dem som vandrer i evig tvivl. De giver tvivlen næring, nyder tvivl, taler om tvivl, og betvivler alt som er i deres interesse at tro. Dem som vil spøge med Guds ords klare vidnesbyrd, og som nægter at tro fordi det er ubehageligt og upopulært at gøre det, vil lyset til sidst blvie til mørke; sandhed vil vise sig for formørket forståelse som vildfarelse, og vildfarelse accepteres som sandhed. Når det indhyldes sådan til vildfarelse, vil de findet helt naturlig og ligetil at tro hvad der er falsk, og vil blive stærke i deres tro.