Review and Herald 6/01 1863

Vidnesbyrd for menigheden.

Dem der rejser på den snævre vej taler om den glæde og lykke de vil få ved rejsens ende. Ofte har de sørgelige ansigtsudtryk, dog stråler de ofte af hellig, indviet glæde. De klæder sig ikke som gruppen på den brede vej, eller taler som dem, eller handler som dem. De har fået et mønster. Et sorgens Menneske og kendte til bedrøvelse, åbnede vejen for dem. Og befarede selv vejen. Hans efterfølgere ser hans fodspor og bliver trøstet og opmuntret. Han gik sikkert igennem, som de kan, hvis de følger hans fodspor.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.