Zakarias særlige embede var at bede for folket, for tilgivelse af offentlige og nationale synder, og at bede alvorligt for den længe forventede Frelsers konge, som de troede måtte genløse sit folk. Da Zakarias prøvede at bede, kunne han ikke længere sige et ord. Folket ventede længe på at Zakarias skulle vise sig, og lære om Gud havde givet dem et synligt tegn på hans bifald. De begyndte at blive bange for at han var så længe væk, at Gud havde vist sit mishag. Da Zakarias kom ud af templet, skinnede hans ansigt op med det lys som den himmelske engel havde genspejlet på ham. Men han kunne ikke længere tale til folket. Han gjorde tegn for dem at en engel havde vist sig for ham i templet, og var blevet frataget talens kraft på grund af sin vantro, indtil englens forudsigelse skulle opfyldes.