Snart efter Johannes fødsel, “fik han atter mund og mæle, og han talte og priste Gud. Da kom der frygt over alle de omkring boende, og alt dette blev meget omtalt i hele Judæas bjergland. Og alle, som hørte det, lagde sig det på sinde og sagde: »Hvad mon der skal blive af dette barn? Thi Herrens hånd var med ham. Og Zakarias, hans fader, blev fyldt af Helligånd, og han profeterede. . . . . Og barnet voksede til og blev styrket i Ånden; og han var i ørkenerne indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel.”