Johannes følte sig ikke stærk nok til at modstå presset fra den fristelse han ville møde i samfundet. Han frygtede at hans karakter vil blive formet efter jødernes fremherskende sædvaner, og han valgte ørknen som sin skole, hvor hans sind uddannes og disciplineres fra Guds store natur. I ørknen, kunne Johannes hurtigere fornægte sig selv og bringe sin appetit under kontrol, og klæde sig i overensstemmelse med naturlig enkelthed. Og der var intet i ørknen som ville tage hans tanker fra meditation og bøn. Satan havde adgang til Johannes, også efter at han havde lukket alle adgangsveje det stod i hans magt, som han kunne komme ind ad. Men hans levevaner var så rene og naturlige at han ikke kunne se fjenden, og havde åndsstyrke og karakterbeslutsomhed til at modstå ham.