Den uddannelse, som disse unge havde fået var ikke efter verdslige skolers mønster, men efter Guds forskrifter. De skoler, hvor de var blevet uddannede, hørte ikke til den slags skoler, der eksisterede før syndflodens skoler, hvor naturen blev tilbedt over naturens gud og hvor vantro sentimentalitet havde overhånd og hvor ideen om Gud var tåget og uklar. Deres uddannelse var ikke som den i Sodoma og Gomorra, hvor man udelukkede al sand religion. Disse unge var opdraget i hjem, hvor de havde lært at frygte Gud. Og denne tidlige uddannelse var for dem midlet til deres beskyttelse. De lærdomme, de havde lært i deres tidligste år var det, der bevarede dem ufordærvede ved Babylons hof. Sandheden var sandhed for dem. Deres principper var stemplet ind på deres hjerter. Det blev forstået af dem, at "med hjertet tror man til retfærdighed; og med munden bekender man til frelse". Det første og største bud: "Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte og med hele din sjæl og af hele din styrke og med hele dit sind", var sandheden for dem og de adlød det.