Review and Herald 10/01 1899

En forsømt pligt

Siden bringer et ansvar til ethvert menneskeligt væsen. Og de unge gør bruge deres sjæls - og legemskræfter til hjælp med at fuldføre det arbejde, som gud har givet dem at fuldføre. Det forlanges af dem, at de bruger hver time til at gøre godt i Mesterens tjeneste. Hver en dag, der går, bringer os nærmere til det øjeblik da vi skal se ham, som vor sjæl elsker. Bag dette "nu" er der en evig fremtid. Netop nu er det tid for vor prøvelse og renselse. Nu er det såtid for nåden og tid for den modnende høst. Tiden er meget dyrebar. Dage, uger og måneder fylder året op; som de går, har vi een dag, een uge og een måned mindre til at forberede os i m.h.t. det fremtidige liv. Alligevel bliver tusinder hængende i skødesløs, ligeglad og ubetænksomhed og føler ingen nødvendighed i at bære dette ansvar idet de bruger deres kostbare tid som om den ingen værdi havde. De mener at denne mageligehed og adspredelse vil få tiden til at gå. Det er ikke det rette syn på livet. Tid er en dyrebar gave, som vi skal aflægge regnskab for over for Gud.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.