”Faren for at styrte ned i afgrunden blev stadig større, Vi pressede os ind mod væggen, men alligevel kunne vi ikke få fodfæste på stien - den var for smal. Så lagde vi næsten hele vor vægt over på rebene, idet vi råbte: ”Vi bliver båret oppefra!” Alle råbte de samme ord. Da vi hørte latter og munterhed, som syntes at komme fra afgrunden, gyste vi. Vi hørte eder, vulgære vittigheder og lave, nedrige sange. Vi hørte musik og larmende latter blandet med forbandelser, angstråb og bitter klage - og mere end nogen sinde anstrengte vi os for at fortsætte på den smalle, vanskelige sti."