Vil mine brødre og søstre vækkes før prøvetiden slutter, til at ser at ihærdigheden til Kristus i dette liv, vil mødes med en visselig løn, når han skal give enhver efter hvordan hans gerninger har været? Skal vi ikke begynde at håndtere vore betroede talenter mere flittigt? Mange som tænker meget godt om sig selv, og befalder andres arbejder og føler en byrde for sjæle, gør selv intet. Herren har tydeligt sagt hvad han mener om dem som sidder mageligt medens andre arejder. De fremstilles af den sovne mand i lignelsen. ”Jeg blev bange,” siger den siger den skyldige, ”og gik und og skjulte din talent i jorden.” ”Jeg vidste at du er en hård mand, der høstede hvor du ikke har sået, og samlet hvor du ikke har spredt.” Herren svarede: ”Ud af din egen mund vil jeg dømme dig, du onde tjener. Vidste du ikke at jeg var en streng mand, der tog op det jeg ikke har lagt ned, og høstet hvad jeg ikke såede; derfor gav du ikke mine penge til vekselerene, så min indkomst kan få mit med renter?” Da sagde han til dem: ”Tag talentet fra ham;” tag alle mine gaver og begavelser, og alle hans anledninger er var gavnlige. Han vil ikke være til gavn i mit rige. Jeg lånte ham for en tid mine talenter, og gav ham mulighed at bruge dem til min ære. Jeg så andre arbejde, og kunne have sluttet si gtil dem og gjorde meget godt; men han havde ingen kærlighed til mig eller min tjeneste; han liv blev brugt på at tjene selvet. Det pund jeg gav ham, pakkede han ind i klæder og skjulte det i jorden, og nu siger han: ”Her, Herre, er det talent du gav mig. Denne dovne tjener ser nu dem,s om han betragtede betragtede langt ringere end ham i talenter og evner, modtage store gaver fra deres Herre, og hører de ærværdige ord fra kongen: ”Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!” Guds krav kan ikke tilsidesættes ustraffet.