Review and Herald 13/01 1863

Vidnesbyrd for menigheden.

Jeg så at øksen måtte lægges ved træets fod. En sådan stolthed bør ikke tillades i menigheden. Det er disse ting som adskiller Gud fra sit folk, der lukker arken ude for dem. Israel har sovet væk i stolthed, og moder, og tilpasning til verden, midt i blandt dem. Hver måned går de frem i stolthed, ergærrighed og selviskhed, og kærlighed til verden. Når sandheden påvirker hjertet, vil den bevirke død over for verden, og pyntebånd, kyser og kraver vil lægges til side, og hvis død, ikke-troendes latter, spot og hån ikke vil rykke ved dem. De vil mærke et ivrigt ønske efter at skille sig id af verden, ligesom deres Mester. De vil ikke efterligne dens stolthed, moder eller skikke. Det ædle formål vil altid holdes foran dem - at forherlige Gud, og vinde en evig arv. Denne udsigt vil opsluge alt som er af jordisk art. Gud vil have et adskilt og udskilt folk fra verden. Hvis nogen har ønske om at efterligne verdens moder, så de ikke straks underlægger sig, lige så snart at ikke længere anerkender dem som sine børn. De er verdens og mørkets børn. De længes efter Ægyptens porrer og løg, ønsker at være så meget lig verden som muligt; og dem som bekender at tage Kristus på sig, ved disse gerninger tage Ham af sig selv og vise at de er fremmede over for nåden, fremmede over for den sagtmodige og ydmyge Jesus. Hvis de kendte sig selv hos ham, ville de vandre værdigt med ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.