Jeg så at Israels Gud måtte rejse sig, forny deres styrke i Gud ved fornyelse, og holde deres pagt med Ham. Ærgærrighed, selviskhed og pengekærlighed, går gennem sabbatsholderenes rækker. Disse onder dør udtørrer Guds folks offer. Dem som har den begærlighed i deres hjerter ikke er klar over det. Dem der har fået denne begærlighed i deres hjerter er ikke klar over det. Den har vundet dem ubetinget. Og hvis det ikke bliver rykket op med rode, vil deres udslettelse være lige så visselig som for Akan. Mange har taget offeret fra Guds alter, og de elsker verden, elsker dens vinding og at vokse i den, og hvis de ikke forandrer sig helt vil de gå fortabt sammen med verden. Gud har lånt dem midler. Det er ikke deres egne; men Gud har gjort dem til sine forvaltere. Og på grund af dette, kalder de dem for deres egne, og sparer dem op. Men oh hvor hurtigt rives de ikke bort, når Guds velstandshånd pludseligt fjernes fra dem. Der må gøres et offer for Gud, fornægte selvet for sandhedens sag. Oh hvor svag og fejlende er et menneske. Hvor lille er hans arm. Jeg så at menneskets ophøjelse blev fornedret, menneskets stolthed ydmyget. Konger og adelsmænd, rige og fattige skal bøje sig ned på samme måde, og tilintetgørende plager fra Gud, skal falde over dem.
Ellen G. White