Hvorfor, undrer jeg, er nogle af vore pastorsbrødre så langt efter når det gælder at forkynde det vigtige spørgsmål om afholdenhed? Mine brødre, den ordre som er givet os er, ”Grib fat i arbejdet med sundhedsreformen, gå fremad.” Om I tror at det medicinske missionsarbejdet tager for store proportioner, tag de mænd som har arbejdet i overensstemmelse med disse retningslinjer med jer på jeres arbejdsområde, et par her og et par der. Tag imod disse sundhedsmissionærer på samme måde som I skulle tage imod Kristus, og se hvilket arbejde de kan udrette. I vil ikke finne at de er dværge når det gælder religiøs erfaring. Se efter om I ikke på denne måde kan lede meget af himlens livskraft ind i forsamlingerne. Se efter om der ikke findes nogle som kommer at tage den uddannelse til sig som de behøver så meget og frembære vidnesbyrdet, ” Men Gud som er rig på barmhjertighed har elsket os med så stor kærlighed, også når vi endnu var døde gennem vore overtrædelser, at han har gjort os levende sammen med Kristus. Af nåde er I frelste. Ja, han har opvækket os med ham og sat os med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus” Ef 2,4-6. Det vi virkelig behøver er sammenhold, fuldstændig enighed.