Fra det tidspunk hvor nyomvendtes samles i menighedsrummet, bør de uddannes til at tage sådanne arbejdslinjer, som ikke kun vil gavne dem selv, men andre sjæle. ”Gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.” Herren har givet sine efterfølgere talenter af intellekt, energi og midler. De, som er kendt for at være mænd med velafbalancerede sind, som elsker og frygter Gud, bør udnævnes som menighedsforstandere og menighedstjenere; og gennem udøvelsen af de evner, som Gud har givet dem, kan de vokse i nåden og kundkaben om vor Herre og Frelser Jesus Kristus. De kan planlægge forstandigt og lære de indviduelle medlemmer af menigheden til at udføre deres del med at handle med deres heres talenter. Ved en rigtig brug af deres talenter kan de øge deres virkeevne i Guds sag. Menigheden kan kun lejlighedsvis blive besøgt af en præst og dog stadig være en voksende menighed; for Jesus er vor præst, og vi skal aldrig tænke, at vi er efterladt alene. Jesus svigter aldrig sin hjord, som han røgter. ”Så har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han bliver evindelig.”