Review and Herald 17/01 1893

Menigheden må opkvikkes

Guds og menneskets fjende har arbejdet med alle tænkelige påfund for at omsnære sjæle, og når han kan lede menighedens medlemmer til at udgyde deres trængsler ud i prædikanternes ører, fryder ondskabens forbund sig. Ved netop denne betroede opgave, falder prædikanter under fristelse, og får ikke set på Jesus hvert eneste øjeblik. Kristus har sagt: ”Uden mig kan I intet gøre” som er Gud antagelig. Men når agenten tror at han er noget, skønt han ikke er noget; for han har ofte ingen levende forbindelse med Gud, han er kun et brudt strå for dem der læner sig op ad ham. Men det er ethvert Guds barns privilegium at se på Ham, som er deres tros ophavsmand og fuldender. Ethvert Guds barn må lære lektien om fuldstændig tillid til Jesus. " Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør. Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, sommer ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os. Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? som der står skrevet: »For din skyld dræbes vi dagen lang; vi er regnet for slagtefår.« Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.