Det sande vidne, den levende Guds ånd, holder opsyn med den forsamling som har haft stort åndeligt lys og fordele, og vidnesbyrdet er at Guds menighed har bortødslet kræfterne unødigt, talenter der er brugt forkert, kræfter der ligger ubenyttet hen; og de evner som Gud har givet sit folk forfalder, fordi de ikke bruges på at søge og frelse dem som er fortabt. Verden omkring os er oprørt nedefra med alvorlige kræfter for onde gerninger, men tilsyneladende døde for alle som hører til deres evige interesser. Men selvom dette lader til at være deres tilstand, som er omkring os, og der er så lidt der opmuntrer os til håb om sjæles omvendelse, forlanger Gud af dem, han har betroet sin sandhed for de sidste dage, at overbringe ordet til Adams faldne børn, både i verden og iblandt menighederne. Som Kristi vidner, er vor opgave klar: ”Gå ud i al verden, og forkynd evangeliet for al skabningen.” Vi skal vente, våge og arbejde. Det er meget selvmodsigende for kirken som har åbnet op for sandhedens rigdomme, at være dovne, verdslige og ligegyldige. Kaster vi al vantro bort, bør vi anvende alle evner og al kraft i tro.