Kristus videreførte sit arbejde blandt trængende og lidende. Disse bedømte ham for hans gerninger. "Da blev en besat, som var både blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så den stumme kom til at tale og se." Da denne mand var blevet helbredt, var folk forbavsede, og de udtrykte deres overbevisning da de sagde: " Er det ikke Davids søn?" hvilket vil sige: Er dette ikke Messias? De nådige geringer som de havde været vidne til var for dem et overbevisende bevis på at han som optrådte for dem, havde Guds kraft, og de tænkte ikke på at tillægge dem andre kræfter. Derfor spørgsmålet: "Er det ikke Davids søn?"