”Lige siden din sag blev præsenteret første gang for mig i et syn, har jeg set en mangel hos dig. Dit sind blev ikke ophøjet. Du vil stå på talerstolen, og behandle de mest hellige og ophøjede sandheder på en duelig måde, men når du er inde på de mest ophøjede spørgsmål, blander du ofte komik ind i det, for at skabe smil, som ofte ødelægger kraften i hele din prædiken. Du behandler højtidelige sandheder let, men efterlever dem ikke. Du fører dem ikke ud i livet, og det er grunden til at den himmelske besmykkelse mangler. Mange som du har gjort tilfreds, vil tale om dine smarte prædikener, en god forkynder, men har ikke fået et større indtryk af nødvendigheden at adlyde sandheden, end før de lyttede til sandheden. De fortsætter på samme måde at overtræde Guds lov som før. Det var denne prædikant der behagede dem, ikke sandhederne han sagde. Du forbliver i den afstand fra Gud, så hans kraft ikke hjembringer sandheden. Du må ud leve religionen I din familie, som har en højnende indflydelse på din familie, der ophøjer din hustru. Når de derhjemme bortlægger beherskelserne og handler som en dreng, hviler sandhedens vægt, og værkets byrde, ikke på dig. Du vælger ikke dine ord eller dit eksempel så godt."