En anden synd I tankerne, som lovpriser og forguder menneskeforstanden, er forsømmelse af den guddommelige åbenbring. Her må vi også ”binde op om sindets lænder.” Vi lever i en tid hvor menneskenes tanker altid er rækker ud efter noget nyt. Dette ønske er anbefalesværdigt hvis de rettet rigtigt, og holdes i rette grænser. Gud har givet sine skabergerninger nok til at tænke og stimulere og efterforske. Han ønsker ikke at mennesker skal være mindre alvorlige, mindre spørgende eller mindre forstandige. Men med lad os i al vor stræben, og alle vore undersøgelser, huske på at arrongance ikke er storhed, ejheller indbildt kundskab. Menneskers stolthed er beviser for svaghed ikke for styrke. Det åbenbarer ikke visdom, men tåbelighed. Ophøjes forstanden urimeligt fornedres den. Sættes det menneskelige i kappestrid med det guddommelige, gøres det usselt.