De unge, såvel som dem højere oppe i årene, står til ansvar for Gud for deres tid, deres indflydelse, og deres anlendinger. De har deres skæne i deres egne hænder. De kan hæve sig til moralsk udmærkelse, eller de kan synke til laveste niveau af fordærv. Der er ingen anden udvælgelse end den de selv træffer, som andre kunne gå fortabt ved. Enhver er fri til at handle, afgøre sin egen fremtid ved sit dagligliv. Hvilken forbandelse er da det kloste for os, som rationelle væsener at tilstræbe? Skal vi leve som kandidater til evigheden, eller skal vi ikke opfylde det som vi er skabt til?!