”Forældre, når I bliver vrantne, bør I ikke lade så stor en synd forgifte hele familien, med denne farlige irritation. Sæt dobbelt vagt ved dig selv i sådanne stunder, og beslut dig i dit hoved at ikke fornærme med dine læber. Ikke andet end venlige og glade ord må gå ud af dine læber. Sig til dig selv: ”Jeg vil ikke ødelægge mine børns lykke med gnavne ord.” Kontroller du dig selv sådan, vil du blive stærkere. Dit nervesystem vil ikke være så følsomt. Du vil styrkes af de rette principper. Samvittigheden i dit hjerte, at du trofast udfører din pligt, vil styrke dig. Guds engle vil smile ad dine anstrengelser, og hjælpe dig. Når du føler dig utålmodig, tror du for ofte at det kun er dine børns skyld og du bebrejder dem skønt de ikke fortjene det. En anden gang kan de gøre nøjagtig de samme ting, og det hele er rigtig og godt. Børn kender og lægger mærke til denne ukorrekthed, og de er ikke altid ens. Nogle gange er de bedre forberedt på at møde et foranderligt humør, og andre gange er de nervøse og vrantne, og kan ikke tåle kritik. De rejser sig i oprør imod det. Forældre ønsker sin passende del for deres sindstilstand, ser dog ikke nødvendigheden i at give deres stakkels børn deres andel. De undskylder sig selv det de ser i deres børn, som ikke har så mange års erfaring og opdragelse, så vil de kritisere hårdt. Nogle forældre er nervøse af temperament, og når de er udmattede af arbejde eller nedtrykte af bekymringer, så arbejd ikke på at bevare en rolig sindstilstand, men fasthold over for dem der burde være de dyrebareste på jorden, at gnavenhed og manglende overbærenhed mishager Gud, og bringer en sky over familien. Når børn har problemer, bør de oftest glattes ud med en øm sympati. Gensidig venlighed og overbærenhed vil gøre hjemmet til et paradis, og tiltrække hellige engle ind i familiekredsen."