Da budbringerne fra den højeste myndighed i Jerusalem kom i forbindelse med Johannes om hans mission og arbejde, kunne han have taget æren selv, om han var til dette. Men han ville ikke påtage sig en ære som ikke tilhørte ham. Da han talte med budbringerne, blev hans øjne pludselig tændt, hans ansigt lyste op, og hele hans væsen lod til at være oprørt af dyb bevægelse, da han opdagede Jesu person i folkeskaren. Han hævede sin hånd, pegede hen på Kristus og sagde: Der står Én iblandt jer som I ikke kender. Jeg er kommet for at berede vejen for ham, som I ser nu. Han er Messias. Det er ham som kommer efter mig, der foretrækkes frem for mig, hvis sko rem jeg ikke er værdig til at løse.