”Den næste dag ser han Jesus komme hen imod sig, og han siger: »Se Guds lam, som bærer verdens Synd! Det er ham, om hvem jeg sagde: »Efter mig kommer en mand, som er kommen forud for mig; thi han var til før mig.« Og jeg kendte ham ikke; men for at han skal blive åbenbar for Israel, derfor er jeg kommen og døber med vand.« Og Johannes vidnede og sagde: »Jeg har set Ånden dale ned fra Himmelen som en due, og den blev over ham. Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med vand, han havde sagt til mig: »Den, du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, der døber med Hellig ånd.« Nu har jeg selv set det, og jeg har vidnet: Han er Guds Søn.« Den næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Og da Jesus kommer gående, ser Johannes på ham og siger: »Se Guds lam!” Og de to disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. Da vendte Jesus sig om og så dem følge efter, og sagde til dem: Hvad søger I? Disciplene bekendte at de søgte efter Kristus, og de ønskede at blive kendt med ham, og blive indtrodeceret af ham i hans hjem. Disse to disciple blev henrykt af de dybe udtryksfulde, og dog praktiske lektier fra Kristus. Deres hjerter har aldrig været så bevæget før. Andreas, Simon Peters bror, var en af disse disciple. Han var interesseret for sine venner og slægtninge, og var ivrige efter at de også skulle se Kristus, og at de selv skulle høre hans dyrebare lektier. Andreas gik ud for at finde sin bror Simon, og at han virkeligt havde fundet Kristus, Messias, verdens frelser. Han førte sin bror hen til Jesus, og lige så snart at Jesus så ham, sagde han: Du er Simon, Jonas’ søn; du skal hedde Kefas, som betyder klippen. Den næste dag udvalgte Kristus en anden discipel; Filip, og bad ham følge ham. Filip troede helt og fast på at Kristus var Messias, og begyndte at søge efter andre så de kan lytte til Kristi lære, som havde betaget ham så meget. Så fandt Filip Natanel. Han var en af dem som hørte Johannes proklamere: ”Se Guds Lam, som bærer alverdens synd.” Han følte sig dybt overbevist, og trak sig tilbage til en lund, skjulte sig for menneskenes øjne, og der mediterede han over Johannes’ melding, og huskede på profetierne om Messias’ komme og hans mission. Han spurgte således: Kan dette i virkeligheden være Messias, som de havde ventet så længe på, og ønskede så meget at se? Håbet sprang op i Natanaels hjerte for at dette måtte være en der vil frelse Israel. Han bøjede sig ned for Gud og bad for om den person Johannes havde erklæret for at være verdens Genløser i virkeligheden er den udlovede udfrier, at han måtte blive bekendt med det. Herrens Ånd hvilede over Natanael på en så særlig måde at han blev overbevist om at Kristus var Messias. Medens Natanael bad, hørte han Filips røst kalde på ham og sige: »Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi fundet, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Natanael sagde til ham: »Kan noget godt være fra Nazaret?« Filip siger til ham: »Kom og se!« Da Jesus så Natanael komme hen imod sig, siger han om ham: »Se, det er i sandhed en israelit, i hvem der ikke er svig.« Natanael spørger ham: »Hvorfra kender du mig?« Jesus svarede og sagde til ham: »Før Filip kaldte på dig, så jeg dig, mens du var under figentræet.«