Hos disse første få disciple blev grundlaget for den kristne kirke lagt ved personlige anstrengelser. Johannes førte først to af sine disciple hen til Kristus. Så en finder af disse to en bror, og bringer ham til Kristus. Så kalder han Filip til at følge ham, og gik for at lede efter Natanael. Her er en belærende lektie for alle Kristi efterfølgere. Det lærer dem betydningen af personlig anstrengelse, gør direkte appeller til slægtninge, venner og bekendte. Der er dem som bekender at blive bekendt med Kristus for livstid, som aldrig anstrenger sig personligt for at en eneste sjæl til at komme til frelseren. De har overladt alt arbejdet til prædikanten. Han kan være velkvalificeret til hans arbejde; men han kan ikke gøre det arbejde som Gud har overladt til menighedens medlemmer. Rigtig mange undskylder sig selv fra at være interesseret i deres sjæle, som er uden for Kristus, og er tilfreds med at selv nyde fordelene og Guds nådegaver for sig selv, medens de ikke anstrenger sig direkte for at bringe andre til Kristus. I Herrens vingård er der et arbejde for alle at gøre, og uselviske, interesserede og trofaste arbejdere vil dele meget af hans nådegave her, og af den løn han vil give herefter. Tro opøves ved gode gerninger, og mod og håb i overensstemmelse med virkende tro. Grunden til at mange bekendende Kristi efterfølgere ikke har en klar og levende erfaring, er fordi de ikke gør noget for at vinde den. Hvis de vil involvere sig i det arbejde som Gud vil have dem til at gøre, vil deres tro blive større, og de vil vokse i det guddommelige liv.