Kristus kom ikke for at bekende sine egne synder; men skylden blev tilskrevet ham som synderens stedfortræder. Han kom ikke for at angre for sin egen skyld; men for synderens skyld. Da mennesket overtrådte Guds lov, måtte Kristus opfylde alle lovens krav, og derved vise fuldkommen lydighed. ”Se, jeg kommer for at gøre din vilje, o Gud!” Kristus ærede dåbens forordning ved at underlægge sig dette ritual. Med denne handling identificerede han sig selv med sit folk som deres repræsentant og hoved. Som deres stedfortræder, påtager han sig deres synder, regner sig selv som overtrædere, tager de skridt synderen er pålagt at tage, og gør det arbejde som synderen må gøre. Hans liv i lidelse og tålmodig udholdenhed efter sin dåb, var et eksempel for omvendte syndere, hvad de skulle kunne klare og tålmodigt lide, på grund af deres overtrædelser og synder. Til sidst gav Johannes efter for Kristi anmodning, selvom han følte at han ikke var værdig til at døbe ham, og udførte denne tjeneste. Han førte verdens frelser ned i Jordan floden under overværelse af en stor folkeskare, og begravede ham i vandet.