Da Johannes kom, døbte han med vand, mente jøderne at han måtte være den profet Moses oprejste fra døde; for han virkede til at have et grundigt kundskab til profetierne, og forstå Hebræernes historie og deres vandring i ørknen, på grund af deres uretfærdige knurren og stadige oprør. De huskede også de særlige omstændigheder ved Johannes fødsel, og den forunderlige manifestation af Gud over for Zakarias, hans fader, i templet, hvor englen fra Guds nærhed besøgte, og at talens kraft blev taget fra Zakarias, fordi han ikke troede englens ord, og løsningen af hans tunge ved Johannes fødsel. Disse vigtige kendsgerninger var i de sidste tredive år næsten blevet glemt. Men da Johannes viste sig som en profet, kom Guds Ånds tilkendegivelse ved hans fødsel frem i tankerne igen.