“Skal kristne der skinner for fristede syndere, lade deres lys svigte? Der er altid sjæle ude på livets bølgende hav som vi ikke ser, fremmede sømænd i mørke, der kommer for bi, kæmper, om det er midt i fristelsens brodsøer. Kristus er lyset, og den kristne udpeges til at genspejle lyset. Oceanhavet er umådeligt, dens farer er mange, og de langvejsfarende rejsende vender sig imod Calais fyrtårnet – Jesu Kristi kirke. Kirken sættes til at være verdens lys. Er alle dens roterende lammer fyldte og brænder klart?”