At være kristne kræver mere end trosbekendelse. Der må anstrenges alvorligt for at sejre gennem den nådegave Gud har givet frit. Alt omkring os må kunne hjælpe til væksten i Kristi nåde og kendskabet til ham. Satan, den store oprør, prøver altid på at få os til at synde imod Gud. Han vil indføre falske forestillinger, og feje forståelsen for Guds åbenbarede vilje bort, og fornedre lidenskaberne imod renhed og selvfornægtelse, den uafhængige dømmekraft imod Guds beslutninger, visdommen nedenfra imod visdommen oven fra. Men Helligånden er kommet til verden for at underlægge sig alt, og skal Guds vilje sættes i baggrunden, og skal menneskers vilje så sættes højest? Kan menneskets vilje være den styrende kraft i Guds store kamp for at genoprette sit eget? – Nej, for dem som er Guds medarbejdere må have Kristi sindelag, og arbejde med pen og stemme i Kristi Ånd for at imødekomme forkerte tilbøjeligheder, og rette de fejl, som er kommet ind iblandt os. Sandheden må ikke længere holdes i den ydre sal, men må bringes ind i sjælens inderste helligdom. Kristi religion kræver ikke kun at stolthed, onde tanker, ærgerrighed, uretfærdighed lægges til side, men at ydmyghedens, uselviskhedens, venlighedens, kærlighedens, og ædelmodets sjæls nådegaver opdyrkes. Den kristne bør hele tiden hige efter at presse fra nåde til nåde, fra tro til en større tro, fra herlighed til en større herlighed.
fortsættes