Daniels karakter er præsenteret for verden som et slående eksempel af hvad Guds nåde kan gøre for mennesker, der er faldet i deres natur og fordærvet af synd. Optegnelsen af hans ædle og selvfornægtende liv var en opmuntring til den almindelige menneskehed. Fra dette må vi vinde styrke, til at ædelmodigt kunne modstå fristelse og stå fast i sagtmodighedens nåde for det rigtige under den hårdeste prøvelse.