Med disse ting for øje, hvilken energi og iver kræves der ikke af alle der vedkender sig sandheden, og særlig prædikanterne! Er vi alle Kristi frimodige soldater, der ikke undgår at modtage alle Guds råd? Jeg frygter at vi mister vor pligt og privilegium af syne, og får del i Kristus i hans selvfornægtelse og selvopofrelse. Bliver Guds arbejde ikke for ofte ødelagt i vore hænder, på grund af en krysteragtig frygt for at blive dadlet af selviskhed og magelighed? Men nogen må driste sig. Hvis mennesker accepterer standardbærernes position, retfærdighedens forkyndertjeneres hverv, er de nød til at fremdrive korsets sejre. Med øjnene rettet mod Guds ære, må de miste alt andet af syne, end deres Leder, og arbejde ligesom han arbejdede.