På denne første nat af vor rejse, sov jeg i omkring tre timer. Da vi nåede Chicago søndag morgen, kom pastor R. F. Andrews, Dr. Anderson, og bror Shireman til mig i toget, og sagde at de havde en aftale om at jeg skulle tale i sal der lige var lejret, og folk allerede var forsamlet. Jeg blev svimmel i hovedet, og jeg vidste at jeg ikke kunne arbejde i den tilstand; men mine brødres anmodninger sejrede, og jeg stod hurtigt i det ydmyge men velfyldte lokale. Da jeg var på vej til lokalet fik jeg mulighed for at bede om hjælp og særlig nåde, så jeg har sandhedens ord i mit hjerte og mine læber, som ville styrke den troendes tro, og sprede lysstråler på deres stivej, som var i mørke. Herren hørte og besvarede min bøn. Han gav mig forvisning, ligesom han har gjort mange gange før, at han var min hjælper. Han hørte de første åndepust af vore ønsker; og hvis det er til hans ære, fuldmagten frem for at give dem hjælp, der behøves.