Her blev deres bedrageriske karakter klart udstillet. Kongen vidste at hvis de virkelig kunne fortælle fortolkningen, kunne de lige så godt fortælle drømmen. Herren havde i sit forsyn givet kongen denne drøm, og ladet enkelthederne blive glemt af ham, medens dette frygtelige indtryk, for at kunne afsløre Babylons vise mænd hævdede at være. Monarken så igennem deres udflugter, og blev meget vred, truede med at de alle skulle slås ihjel, hvis drømmen ikke blev bekendt efter en frist. Daniel og hans venner var ved at gå til sammen med de falske profeter; men med livet som indsats vovede Daniel sig ind for kongens nærhed, og udbad sig en tids tilståelse, så han kunne vise drømmen og dens fortolkning.