Kristus bestemte, at hans disciple af erfaring skulle lære betydningen af tro på ham. Ved helbredelsen af de syge og ved at uddrive djævle ville de opnå en erfaring, som var ny for dem og ville således blive bragt dertil, hvor de behøvede en særlig visdom fra oven. De ønskede i alle ting at udøve sund forsigtighed, og når de blev bragt ud i pinefulde forvirring, som de ofte blev det, turde de ikke handle uafhængigt. Hvor længtes de ikke efter at have deres Mester ved deres side, så at han kunne fortælle dem hvilken kurs, de skulle følge. Men de opnåede en erfaring ved at stole på de løfter, Kristus havde givet dem. De gjorde krav på løftet; "Thi enhver, som beder, han får." De bad meget alvorligt, og blev ikke ladet uden den Hellige Ånd. Til tider blev de fristet til at handle uklogt, men profetens ord, "Forlad dig ikke på din forstand," og "hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier," ledte dem til Ham, som ikke ville tage fejl i råd.