Som apostlene fremlagde sandheden, gjorde Guds nåde det selv klart, idet den tog sjælen i besiddelse. Det resulterede i, at de kom i harmoni med Kristus. Kristus samarbejde med dem, idet han i alle deres anstrengelser vækkede og opvakte deres åndelige liv. Det, at Guds ord kom ind i deres sjæle, viste sig i deres karakter og samtale. Og disciplene vendte tilbage til Kristus berigede med en skat kosteligere end den, med hvilken jordisk forretning kunne have lønnet dem. Deres sind havde i en særlig betydning beskæftiget sig med begge verdener og var gjort videre og styrket til fremtidig udvikling, som ville prøve deres tro til det alleryderste.