Selvfornægtelse må praktiseres hjemme. Ethvert familiemedlem må være venlig og beleven, og bør hele tiden få fred, tilfredshed og lykke med alle ord og handlinger de gør. Alle familiemedlemmerne har ikke samme temperament, det samme karakterpræg; men ved selvdisicplin, kærlighed og overbærenhed for hinanden, kan alle bindes i den tætteste forening. I mange familier er der ikke den kristen omgængelighed, den sande belevenhed, den samme ærbødighed og respekt mod hinanden som vil forberede dens medlemmer til at gifte sig og danne deres egne lykkelige familier. I stedet for tålmodighed, venlighed, øm belevenhed og kristen forståelse og kærlighed, er der skarpe ord, hvor tanker kolliderer mod hinanden, og en kritisk og diktatorisk ånd. I de familier hvor Kristus bor, vil en øm interesse og kærlighed vise sig for hinanden; ikke en rykvis kærlighed der kun kommer til udtryk i følsomme stunder, men en kærlighed som er dyb og blivende. Sand kærlighed er et højt og helligt princip, og er af helt anden karakter, end den kærlighed som vækkes ved impulser, og som pludselig dør når den forsøges og prøves.