Der er mange unge, vil ikke, fordi de ikke kan blive lykkelige ved de planer de selv lægger, vil ikke acceptere det på Guds bestemte vej. De undres over hvorfor de er ulykkelige, og anser deres bedste venner, dem som ser og udpeger deres fejl, anser dem for at være deres fjender. De klynger sig ihærdigt til deres egne indtryk, og deres ideer om hvad de må have, og hvad de må gøre for at blive lykkelge; men de indser ikke at det er Herren som regerer, og at det er ham som skaber rammerne. Han siger: “Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, … nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.” Begrænsede mennesker bør være ydmyge og underlægge sig deres ønsker, erkende at Gud påvirker på mange måder, som de ikke har kontrol over. Det er op til dem at underkaste selvet, underlægge det en fornufts intelligente kontrol. Og gør man dette omhyggeligt, vil fred, hvile og lykke visselig komme. “Lær af mig,” siger den Store Lærer, “for jeg er sagtmodighed og ydmyg I hjerte, og I skal finde hvile for jeres sjæle; fo rmit åg er nemt og min byrde er let.”