Review and Herald 4/02 1890

Frelseplanen, med dens udsigt til evigheden, er åben for den angrende, troende synder, noget den største brede af hans forestillingsevne ikke kan fatte. Hvis mennesker vil holde Guds bud ved troen på Kristus, står Himmelens rigdomme til deres rådighed, men det modsatte er resultatet hvis vi nægter at adlyde Gud. Mennesket har ikke mulighed for at opfylde Guds bud i egen styrke. Hans ofringer, hans arbejde, vil alle være besmittet med synd. Der er givet en kur for dette ved Frelseren, som kan give mennesket kraften af hans fortjeneste og gøre han til medarbejder i frelsens store arbejde. Kristus er retfærdighed, helliggørelse og frelse for dem som tror på ham og som følger i hans fodspor. Jesus kom til vores verden for, i sit liv, at give udtryk for Guds karakter. Han iklædte sig vores natur og forenede det menneskelige med det guddommelige. Han gav os et perfekt eksempel på lydighed mod Guds lov og vi tilskyndes, "I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i og på jorden og under jorden og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære." Fil 2,5-11. "i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt og alt består ved ham." Kol 1,14-17.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.