Dem som arbejder i Sydstaternes mark vil have mange fordomme at overvinde, mange vanskeligheder at imødekomme. I øjeblikket er der stor mangel blandt mange af de farvede folk. Vi på praktisere selvfornægtelse. Vi må afklæde os for alt overflødigt; vi må fornægte os selv luksus og urimelig tilfredsstillelse af appetitten. Lad dem som ikke har lagt unødige madretter til side, gøre dette. Lad dem afholde sig fra smykker og kostbare møbler. Lad os selv gå i gang med at arbejde for sydstatsfolkene. Vi skal ikke blot så og se på, med enke beslutninger som der aldrig handles på; men lad os gore noget hjerteligt for Herren, og lindre vore farvede brødres pinsel. Fattigdomsbyrden er tung nok til at vække vor hjertefølende forståelse. Vi skal ikke kun sige, ”Hold jer varme og mætte”. Men vi skal virkelig afhjælpe de fattiges behov. Snavs er overalt blandt farvede folk, og det bidrager til sygdom. Modløsheden er dyb og vidtrækkende, og skal vi så nægte at række vore hænder ud for at hjælpe i denne farefulde tid?