Review and Herald 4/02 1896

Der mangler voluntører til sydstaternes mark

Der er tusindvis som egner sig til at få undervisning, dannelse og ophøjelse. Med ordentlig udholdende arbejde, vil mange der ellers betragtes som håbløse, blive til undervisere for deres race. De farvede folk fortjener meget mere af de hvide folks hænder end de har modtaget. De farvede folk kan sammenlignes med en mine der skal bearbejdes, hvor der er en værdifuld åre med det mest dyrebare materiale. Kristus har givet disse folk sjæle der kan vinde og glæde sig over det evige liv i Guds rige. En tiendedel af alle de muligheder som de mere begunstigede brødre har fået og ikke udnyttet, vil få dem til at blive medium for det lys som Kristi retfærdigheds klarhed kan skinne ud i gennem. Hvem vil være med til dette arbejde, og frivilligt lære de uvidende hvad Guds Ord siger? Hvem vil gå i gang med at opildne de mentale evner til følsomhed, og opløfte dem som er trådt ned? Kan vi ikke vise at vi gerne vil prøve at genoprette så vidt mulig, den skade som er gjort mod dem tidligere? Skal antallet af missionærer ikke mangedobles? Skal vi høre volontørere, som gerne vil gå ud på arbejdsmarken for at føre sjæle ud af mørke og uvidenhed til det forunderlige lys som vi glæder os ved, at de også må se Guds herlighed i Jesu Kristi ansigt? ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.