Nogle af vor mest begavede prædikanter gør af sig selv stor skade ved deres forkerte talemåde. De er forstandige mænd, og burde vide at de ikke handler sådan som Gud kan anerkende. Prædikanter bør stå oprejst, tale langsomt, fast og udtrykkeligt, lade stemmen gå dybt ned, trække vejret helt ned ved enhver sætning, og udtrykke ordene ved at bruge bugmusklerne. Således vil brystet blive bredere, og ved at optræne stemmen, behøver taleren sjælen at blive hæs, selv om han taler hele tiden. I stedet for at vore prædikanter ødelægges gennem tale, kan de ved ordentlig omhu overvinde alle tendenser til sygdom.