Prædikanter og lærere bør disciplinere sig selv til klar og udtryksfuld artikulation, give alle ord med fuld lyd. Dem som taler hurtigt, fra tungen, og som snubler over deres ord sammen, og ophæver deres røst til et unaturligt højt tonetrin, bliver hurtig hæse, og de ord der siges mister det halve af den kraft som de kunne have givet, hvis der blev talt langsomt, tydeligt og ikke så højt. Tilhørernes sympati vækkes for taleren, for de er bekymret for at han skal øve vold mod sig selv, og de forventer hele tiden at han skal bryde ned. Det er ikke noget bevis for at en mand er ivrig for Gud, fordi han arbejder sig selv op i vanvittig ekstase og gestikulationer. ”Legemlig opøvelse,” siger apostlen, ”er kun nyttig til lidt.”