Ligeså snart at vi indser at vi ikke er vore egne, men er købt for en pris, endog for Guds Søns dyrebare blod, skal vi arbejde fra et meget højere ståsted. Gud foragter et dødt offer; han forlanger et levende offer, med forstand, i følsomhed, og vil indskrives helt til hans tjeneste. Alle tydelige evner bør helliges dette arbejde, - vore fødder bevæges af pligtens kald, vore hænder er parat til at handle når arbejdet skal gøres, vore læber parat til at sige sandheden i kærlighed, og fremvise Hans pris, som har kaldet os ud af mørket til hans forunderlige lys. Vi bør fortsætte denne helligelse, ikke taget noget fra alteret; for det er helligbrøde. Når hans folk således helliger sig selv oprigtigt og ydmygt, accepteres de af Gud, og de bliver en liflig duftende smag, der spreder rig vellugt ud over jorden. Tankesindet hviler, og øjnenes åbnes til at beskue forunderlige ting ud af Guds lov. Det som ikke forstås når syndes formørkes og deles bliver nu klart. Oh, hvilket forbavsende lys til alle, som gør krav på Guds løftes fylde i tro og tålmodig tillid til Jesus.